Hit Fit Dance
Hver tirsdag i mini hallen kl. 19:00-20:00
Kom og dans med os
Hit Fit Dance er ikke bare en almindelig forbrændingstime...
Vi har taget udgangspunkt i musikken og den dansestil som var fremme på det givne tidspunkt.
Vi danser rock´n roll til a50-ernes rockede rytmer. Twist til 60-ernes Beatles. 70-ernes disco trin i bedste John Travolta stil. Pop og grandpric fest fra 80-erne, 90-ernes eurodance, samt de mest moderne funk og showdance moves fra 00-erne, 10-erne og 20-erne. Alle de største hits fra de sidste otte årtier er med, og det er svært ikke at skråle med på sangene, der brager ud af højttalerne!
En Hit Fit Dance time er for alle aldre og alle niveauer, da der vil være musik og trin for enhver smag. Så glæd dig til en super varm og lærerig dansetime, hvor både pulsen og humøret ryger i helt i top... - det kan ikke undgåes...!
Koreografierne er forholdsvis simple, så deltagerne ikke behøver at få dem gennemgået først, men derimod blot følge med instruktøren.
Undervisningen gør det muligt for hver enkelt deltager at give den ekstra gas med det fysiske eller udføre flere detalje af koreografien, ud fra ens egen fysiske eller tekniske evner. På denne måde bliver det både udfordrende og hårdt for alle elever allerede ved den første undervisningsgang.
Instuktør: Heidi Mouridsen, Henriette Troldtoft Brun og Else-Marie Kokholm
Se evt. opslag på Tacebook siden "Ørnhøj Motionscenter"
Det er gratis for medlemmer af motionscentret, men koster 40 kr. pr. gang for ikke medlemmer.